
Norse · Anglo-Saxon Poetry · 231 of 343
The Paris Psalter: Psalm 147
Old English originals (Anglo-Saxon Poetic Records)
Herige Hierusalem georne drihten, here þu, Sion, swylce þinne soðne god. Forþon he getrymede wið teonhete, þæt þu þine doru mihtest bedon fæste, and gebletsade bearna æghwylc þe on innan þe ahwær wæren. He þine gemæru gemiclade, þu on utlandum ahtest sibbe, and þe gesadade mid þy selestan hwætecynnes holde lynde. He his spræce hider spowendlice on þas eorðan ærest sendeð, and his word yrneð wundrum sniome. He snaw sendeð samed anlice
swa þu wulle flys wolcnum bringe, and þone toweorpeð wide swa æscean. He his cristallum cynnum sendeð swylc swa hlafgebrece of heofonwolcnum; for andwlitan celes þær ænig ne mæg him standan stiðe mode. He his word sendeð þuruh windes gast; blaweð beorhtlice, burnan floweð and to wætere weorðeð sniome. He his word eac ær mid wisdome godum Iacobe geara foresægde, and Israhele eac his domas. Ne dyde he ahwær swa eldran cynne, þæt he him his domas digle gecydde.